Brugen af fugning, især bitumen fugning, har en lang historie, der går tilbage til gamle byggeprojekter. En af de tidligste referencer til bitumenfugning kan spores til konstruktionen af Babelstårnet, som dokumenteret af Flavius Josephus i det første århundrede e.Kr.
I slutningen af det 19. århundrede blev varm bitumenfugning en almindelig praksis for afhjælpende arbejde på dæmninger og klippetunneller, selvom dårligt udvalg af bitumenkvaliteter førte til et fald i brugen af det.
Teknikken så en genopblussen i begyndelsen af 1980'erne, især gennem vellykkede projekter som Lower Baker Dam og Stewartville Dam fugning i Canada
Denne genoplivning fortsatte ind i slutningen af 1990'erne, da der blev foretaget forbedringer i bitumenformuleringer med fokus på hårdere, oxiderede og miljøvenlige typer, der havde et højt størkningspunkt, som blev anset for at være mere egnede til effektiv fugning
Væsentlige dokumenterede operationer inden for bitumenfugning omfatter bestræbelser på at afbøde lækager i Lower Baker Dam, hvor et tidligt forsøg for mere end 75 år siden lykkedes med at løse lækager, men førte til sekundære strømningskanaler på grund af bitumenkrybning, hvilket krævede gentagne indgreb i 1950'erne og 1960'erne
Forsøget i 1982 på at anvende polyurethan-fugemasser til lignende formål gav imidlertid ikke de ønskede resultater, hvilket førte til en tilbagevenden til varme bitumenfugeteknikker, der effektivt klarede betydelig vandtilstrømning under betydelige reservoirtryk
Efterhånden som byggebranchen skred frem, udviklede håndteringen af ringformede rum sig, og gik fra simple fyldningsmetoder til mere avancerede fugeteknikker
Denne udvikling afspejler en voksende forståelse af de langsigtede implikationer af fugning og vigtigheden af at anvende sofistikerede materialer og metoder til at sikre strukturel integritet og bæredygtighed i byggeriet
Moderne fugepraksis understreger nu omhyggelig opmærksomhed på materialevalg, blandingsdesign og påføringsprocesser, som er afgørende for vellykkede projektresultater
Integrationen af innovative teknologier og avancerede materialer markerer en væsentlig afvigelse fra traditionelle metoder, hvilket illustrerer en moden tilgang til at tackle de kompleksiteter, der er iboende i moderne konstruktionsudfordringer